Annonce
Udland

Storbritannien tilbageholder første migranter som led i Rwanda-plan

Netop de mange ankomster fra Frankrig er en årsag til, at den britiske regering gerne vil sende asylansøgere til Rwanda. Her ses personer i Dunkirk i Nordfrankrig i april. (Arkivfoto). Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix
Video fra det britiske indenrigsministerium viser myndigheder gå ind i folks hjem og bringe dem ud i håndjern.

Britiske myndigheder har tilbageholdt de første asylansøgere, der efter planen skal sendes til det østafrikanske land Rwanda i løbet af 9 til 11 uger.

Det oplyser den britiske regering onsdag.

Tilbageholdelserne er det seneste skridt i en lang proces, der skal gøre den britiske regerings flagskibsprojekt til virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For lidt over en uge siden vedtog Storbritanniens parlament en lov, der skal gøre det muligt at sende asylansøgere, som i den britiske regerings øjne ankommer ulovligt til Storbritannien, til Rwanda. Her skal de opholde sig, mens deres asylansøgning behandles.

Loven betegner Rwanda som et sikkert land og var dermed afgørende i planen om at sende asylansøgere til hovedstaden Kigali.

En video, som det britiske indenrigsministerium har offentliggjort, viser betjente, der går ind i personers hjem og fører dem ud i en sikret varevogn iført håndjern.

- Vores dedikerede hold, der står for håndhævelse, arbejder hurtigt med at tilbageholde dem, der ikke har ret til at være her, så vi kan få flyene til at lette, siger den britiske indenrigsminister, James Cleverly.

I år er over 7500 migranter ankommet til Storbritannien fra Frankrig i små både. Regeringen siger, at Rwanda-planen skal være med til at afskrække folk fra at tage turen over Den Engelske Kanal.

Fem mennesker døde sidste uge, da de forsøgte at krydse farvandet.

Menneskerettighedsorganisationer og ngo'er har kritiseret planen. De ventes på ny at gøre juridiske indvendinger og forsøge at få flyene stoppet ad rettens vej.

- Folk er meget bange, siger Natasha Tsangarides fra ngo'en Freedom from Torture.

Hun frygter, at folk vil gå under jorden for at undgå at blive sendt til Rwanda.

Den britiske højesteret afgjorde sidste år, at det var ulovligt at sende asylansøgere til Rwanda. Det er den dom, som den britiske regering forsøgte at imødekomme med lovgivningen i april.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, sagde 22. april, at han regner med, at de første fly til Rwanda vil afgå om 10 til 12 uger.

Det første fly var allerede sat til at afgå i juni 2022, men blev aflyst i sidste øjeblik på grund af juridiske udfordringer.

/ritzau/Reuters

  • FRANCE-BRITAIN-EU-MIGRANTS
    Netop de mange ankomster fra Frankrig er en årsag til, at den britiske regering gerne vil sende asylansøgere til Rwanda. Her ses personer i Dunkirk i Nordfrankrig i april. (Arkivfoto). Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud