Annonce
Udland

FAKTA: EU gør klar til udvidelse med nye lande

EU-landene er enige om, at EU skal gøres klar til en udvidelse med flere nye lande. Læs mere her.

Onsdag den 1. maj fejrer EU 20-års jubilæum for udvidelsen med 10 nye lande. Mere endnu en udvidelse er formentlig på vej.

På det uformelle EU-topmøde i Granada i oktober sidste år blev EU-landenes stats- og regeringsledere enige om, at flere nye lande på sigt skal med i unionen.

Læs mere om arbejdet frem mod en EU-udvidelse her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Det oprindelige formål med EU var "at sikre fred, stabilitet og velstand" i Europa. Det vil en udvidelse med nye lande bidrage til. Det fastslog EU-landenes stats- og regeringsledere i erklæringen fra topmødet i Granada i oktober.

* I erklæringen bekræfter stats- og regeringslederne, at fremtiden for de nuværende kandidatlande og deres befolkninger "ligger i Den Europæiske Union".

* Det understreges dog samtidig, at kandidatlandene skal leve op til de kriterier, der stilles for medlemskab. Det vil blandt andet sige et stærkt retssamfund og lav korruption.

* EU's præsident, Charles Michel, har til irritation for nogle EU-lande foreslået, at man skal sætte 2030 som et mål for processen. Det vil sige, at EU skal være klar til en udvidelse med nye lande i 2030.

* Nogle lande er dog skeptiske over for at låse sig fast på en bestemt dato, fordi der udestår et stort reformarbejde. Især hos kandidatlandene, men også i EU.

* Store lande som Tyskland og Frankrig har talt for, at EU's traktater bør ændres inden en udvidelse, så flere beslutninger træffes med kvalificeret flertal.

* Det er ifølge tilhængerne nødvendigt for, at EU kan være beslutningsdygtigt, selv om man udvider kredsen af medlemslande fra 27 til mere end 30 lande.

* Mindre EU-lande som Danmark ønsker dog ikke traktatændringer. I stedet bør EU udnytte mulighederne i de eksisterende traktater til fortsat at kunne være handlekraftig, har det lydt. Den danske regering er bekymret for, at et langvarigt opgør om traktaterne vil tage kræfter fra det daglige arbejde i EU.

* Flere lande står allerede i dag på spring for at komme ind i EU. I alt ni lande har nu status af kandidatland. Det vil sige, at de er på vej til at kunne blive medlemmer af EU.

* Reelt er det dog de færreste, der tror på, at kandidatlandet Tyrkiet bliver medlem af EU. Også Ukraine har lang vej, selv om EU-landene i december har sagt ja til at åbne optagelsesforhandlinger.

* Tilbage er seks lande, som formentlig står først for, hvis EU skal udvides. Det er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Derudover har Georgien sluttet sig til selskabet af lande med kandidatstatus.

Kilder: EU-præsident, Charles Michel, samt EU og Granada-erklæringen udsendt efter det uformelle EU-topmøde i Granada.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud