Annonce
Udland

Bangladesh har haft varmeste april i mands minde

En mand på rickshaw tager en pause under et træ midt i heden i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, 29. april. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Store dele af Syd- og Sydøstasien sveder. Aldrig før har Bangladesh registreret så varm en april.

Bangladesh, som stadig kæmper med en hedebølge, har netop haft den varmeste april nogensinde registreret.

Det oplyser landets meteorologiske institut onsdag.

Det sydasiatiske land med over 170 millioner indbyggere har flere gange under hedebølgen måttet lukke skoler på tværs af landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkring 32 millioner elever anslås at være blevet ramt.

- I år har hedebølgen omfattet omkring 80 procent af landet, siger ledende meteorolog Muhammad Abul Kalam Mallik til nyhedsbureauet AFP.

- Vi har ikke før set den slags uafbrudte og omfattende hedebølger.

Han siger, at sidste måned var den varmeste april i Bangladesh, "hvad angår varme dage og areal", siden man begyndte at lave opgørelser i 1948.

Store dele af Syd- og Sydøstasien har været ramt af hedebølge, som også har ført til skolelukninger for tusindvis i Filippinerne og Indien.

Det er normalt varmt i de lande i april og maj, men temperaturerne er blevet betydeligt højere i år på grund af vejrfænomenet El Niño.

El Niño opstår med nogle års mellemrum, når overfladevand i det tropiske Stillehav bliver meget varmt.

Ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) toppede El Niño denne gang i november til januar, og den er nu på retur. Men nogle steder kan den altså stadig føre til højere temperaturer.

Samtidig bidrager klimaforandringer ifølge forskning til mere hyppige og intense ekstreme vejrhændelser.

Selim Raihan, som er talsmand for sundhedsmyndighederne, siger, at mindst 11 er døde i forbindelse med hedeslag de seneste ti dage.

Torsdag ventes dog regn flere steder, efter at hovedstaden Dhaka har haft adskillige dage med over 40 grader celsius.

Meteorolog Muhammad Abul Kalam Mallik siger, at varmesituationen har været forværret af, at de normale tordenvejr i april op til monsunen er udeblevet indtil nu.

/ritzau/AFP

  • BANGLADESH-CLIMATE-WEATHER-HEAT
    En mand på rickshaw tager en pause under et træ midt i heden i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, 29. april. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig