Annonce
Politik

Partier vil bruge milliard på at forbedre Arne-pension

12.000 ud af de forventede 29.000 bruger Arne-pensionen. Derfor skal den udvides, mener Pia Olsen Dyhr. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
SF og Enhedslisten foreslår at forbedre og udvide Arne-pensionen, nu hvor færre end forventet bruger den.

Arne-pensionen bør forbedres, så flere nedslidte arbejdere vælger at bruge den.

Det mener SF og Enhedslisten, der vil bruge en milliard kroner mere på at styrke retten til tidlig pension.

- Vi kan se, at for mange mennesker ikke benytter sig af muligheden for at gå tidligt på pension. Det handler om folk i de hårdeste jobs, som vi skal give den mulighed, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor skal vi kigge på ordningen, om den enten kan udvides eller have en højere ydelse.

Da ordningen blev vedtaget, var det forventningen, at 29.000 fuldtidspersoner ville bruge retten til tidlig pension i 2023.

Den er dog kun blevet benyttet af omkring 12.000 fuldtidspersoner, skriver DR.

Derfor er der flere penge tilovers, end der oprindeligt blev afsat til ordningen.

- Det betyder, at vi har sparet en masse penge, og det er naturligt at føre de penge tilbage til lønmodtagerne og sikre bedre tilbagetrækningsmuligheder for flere, siger Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted.

- Der skal være flere, der får muligheden for at bruge Arne-pensionen, og man skal få en ydelse, der er højere end i dag.

Arne-pensionen blev indført i 2020 af den socialdemokratiske regering.

Ud over SF og Enhedslisten var også Dansk Folkeparti med i aftalen. Også disse partier er interesserede i at genbesøge aftalen for at forbedre den, skriver DR.

Ordningen gav ret til at gå på pension tidligere end normalt, hvis man har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten og SF foreslår eksempelvis, at man kan øge ydelsen eller gøre adgangen lettere. Det skal konkretiseres nærmere i en forhandling.

Aftalepartierne har oprindeligt forpligtet sig til at genbesøge aftalen senest i 2030, og det ser partierne gerne ske hurtigt.

Socialdemokraterne har selv gjort sig lignende tanker, men kom frem til at det ikke ville finde opbakning, mens et månedlangt forhandlingsforløb i stedet ville skabe usikkerhed for borgerne.

- Derfor har vi nu de ordninger, vi har, siger den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, til DR.

/ritzau/

  • SF
    12.000 ud af de forventede 29.000 bruger Arne-pensionen. Derfor skal den udvides, mener Pia Olsen Dyhr. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig