Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Lalandia Rødby har oplevet en markant fremgang de seneste par år. Ifølge direktør Jan Harrit er årsagen, at de tyske turister for alvor har fået øjnene op for badelandet på Sydlolland igen. Arkivfoto: Jan Knudsen
Som Folketidende kunne fortælle tirsdag, kom Lalandia Rødby ud af 2023 med et solidt overskud. Nu forklarer direktøren, hvorfor det gik så godt og fortæller også om udvidelsesplaner.

2023 blev et godt år for Lalandia i Rødbyhavn. Det lokale badeland, som tiltrækker gæster fra både ind- og udland, kom ud af 2023 med et overskud på lige godt 26 millioner kroner. Det er tre millioner kroner bedre end i 2022 og markant bedre end både 2021, 2020 og 2019.

I årsregnskabets ledelsesberetning hedder det, at "ledelsen anser årets resultat som meget tilfredsstillende og i overensstemmelse med ledelsens udmeldinger."

Lalandia Rødbys administrerende direktør Jan Harrit er da også ganske tilfreds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for, at det går så godt for os nu. Corona-nedlukningerne ramte os hårdt, men det er positivt at se, at vi har haft så stor fremgang så hurtigt igen, siger han til Folketidende.

Ifølge Jan Harrit skal årsagen til de seneste to års store fremgang findes syd for grænsen.

- Vi har haft en stor vækst i antallet af tyske gæster. Vi havde også mange tyske gæster for år tilbage, og nu er de tilbage igen, forklarer han.

Ifølge Jan Harrit er det et stor markedsføringsfremstød for et helt andet Lalandia-badeland, der også har haft effekt lokalt.

- I 2022 åbnede vi et nyt Lalandia i Søndervig. I den forbindelse lavede vi en stor markedsføringsindsats i Tyskland for at tiltrække tyske gæster, og det har også smittet af på Lalandia i Rødby og Billund. Så det fortsætter vi med, fortæller han.

Lalandia Rødbys ledelse skriver i forbindelse med årsregnskabets udgivelse, at man forventer et overskud i samme størrelsesorden i 2024.

Overvejer at udvide med flere feriehuse

Ledelsen går også med overvejelser om at opføre flere feriehuse i Lalandia Rødby.

- Vi har både jord og tilladelse i orden, så vi kan bygge flere feriehuse, men antallet og typen er ikke afgjort endnu. Men det vil være huse, som bliver bygget i træ.

- Jeg tror ikke, at vi når at komme i gang med at bygge i år, men planlægningsarbejdet er gået i gang. Vi har jord til at kunne bygge cirka 200 feriehuse mere, og det er tilstrækkeligt til den periode, vi kigger ind i, oplyser Jan Harrit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Campingplads og solceller

Derudover har man planer om endnu en udvidelse.

- Vi har også købt jord og fået tilladelse til at opføre en campingplads på den anden side af vejen. For når Femern-forbindelsen kommer, og den nye strandpark er færdig, vil der komme mere trafik, og vi tror på, at der vil komme en del mobile homes, så vi udvider også for at udnytte potentialet, siger Jan Harrit.

Desuden vil man opføre en solcellepark på det grønne område bag Lalandia-centret, som Lalandia også ejer.

- Det er noget, vi har arbejdet på det sidste års tid. Vi skal lige have de sidste tilladelser på plads, men vi håber, at anlægget kan sættes i drift i andet halvår i år, forklarer Jan Harrit.

Ifølge Lalandias direktør vil anlægget kunne dække knap 50 procent af Lalandias energiforbrug.

Lalandia beskæftiger hvad der svarer til cirka 200 medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. Det faktiske antal hoveder er noget højere, da tallet er medregnet sæsonarbejdere og andet personale.

Læs også: Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

  • Lalandia Rødby har oplevet en markant fremgang de seneste par år. Ifølge direktør Jan Harrit er årsagen, at de tyske turister for alvor har fået øjnene op for badelandet på Sydlolland igen. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig