Annonce
Lolland

Modtager næsten ingen bekymrings-henvendelser

I Lolland Kommune har de forebyggende indsatser gjort, at eventuelle bekymringer om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme er blevet taget i opløbet, inden de endte som sager hos politi og øvrige myndigheder, oplyser tovholder i Infohus Lolland Henrik Andersen. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Telefonen bimler og bamler ikke ligefrem i Infohus Lolland, som modtager bekymringshenvendelser om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering og ekstremisme i Lolland Kommune.

LOLLAND: Hvis en lærer, en pædagog eller en sagsbehandler har en mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering eller ekstremisme, er det Infohus Lolland, som bekymringen skal rettes til.

Infohus Lolland er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, som analyserer og risikovurderer de bekymringshenvendelser, der bliver givet videre samt vejleder i, hvad der eventuelt skal sættes ind med af løsninger.

Men telefonen bimler og bamler ikke ligefrem i Infohus Lolland, og mailbakken flyder heller ikke over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har meget få henvendelser, siger tovholder i Infohus Lolland Henrik Andersen.

Kan også ske her

Henrik Andersen kan ikke oplyse det nøjagtige antal for hverken i år eller sidste år, idet han kun har været tovholder i det seneste halve år og ikke umiddelbart har dataene før det tilgængeligt. Men det er meget få, fastholder han.

- Jo længere ud fra storbyerne vi kommer, des mindre er der af det, påpeger tovholderen.

- Dermed ikke sagt, at det ikke kan ske her, men vi har stort set ikke noget.

Ifølge Henrik Andersen skyldes de få henvendelser også det forebyggende arbejde i Lolland Kommune mellem SSP, politiet, psykiatrien, Kriminalforsorgen, ungdoms- og uddannelsesvejledningen, Jobcenteret, Børn & Unge-forvaltningen i kommunen, Center for Social Service og Campus Nakskov.

- Det gør, at vi tager det i opløbet, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har fået langt bekymringerne ned

Der er desuden ingen af de bekymringshenvendelser, der har været, som har ført til, at Infohus Lolland har fundet det nødvendigt at rejse en sag hos politiet eller øvrige relevante myndigheder, oplyser han.

- Vi har undersøgt dem og fået lagt dem ned, siger han.

- Og vi tager imod alle henvendelser, store som små.

Han opfordrer til, at man som myndighedsperson hellere henvender sig en gang for meget end for lidt.

Hvad handler de henvendelser, som Infohus Lolland får, om?

- Jeg må ikke sige noget om de konkrete henvendelser. Men jeg kan sige noget om de opmærksomhedspunkter, som vi arbejder med.

Hvad er det for opmærksomhedspunkter?

- Vi oplever, at forældre overvejer at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, så det arbejder vi på at undgå.

Vi oplever, at forældre overvejer at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, så det arbejder vi på at undgå.

Henrik Andersen, tovholder i Infohus Lolland

- Der er også nogle unge, som kigger på helt forkerte ting på nettet. Men der kan der ligeså vel være tale om en psykisk syg person som en radikaliseret person, påpeger han.

Han glæder sig over, at der indtil videre ikke har været grund til at overdrage nogen sager til hverken politiet, politiets efterretningstjeneste eller øvrige myndigheder, oplyser han.

- Det håber vi fortsætter.

Hvad er Infohus Lolland:

Infohus Lolland er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, som har til formål at lave systematisk og kvalificeret analyse og vurdering af de bekymringer, som modtages om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, radikalisering og ekstremisme.

Infohus Lollands opgave er, at:

  • sikre koordineret analyse og risikovurdering af bekymringshenvendelser.
  • sikre en samlet vurdering og anbefaling til videre forløb og opfølgning af forløbet.
  • støtte op om den koordinerede kommunale indsats.
  • sikre vidensdeling og opdatering af viden blandt fagpersoner.
Kilde: Lolland Kommune, Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, handlingsplan, april 2024


Sådan kan negativ social kontrol vise sig:

  • Omfattende sladder.
  • Familien overvåger brug af mobil og computer.
  • Adfærdsbegrænsning for eksempel krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole.
  • Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd.
  • Psykisk pres for eksempel trusler, verbal chikane og fysisk vold.
  • Følelsesmæssigt pres fra for eksempel forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære.
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring.
  • Familien isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge.
Kilde: Lolland Kommune, Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, handlingsplan, april 2024

Sådan kan en æresrelateret konflikt komme til udtryk:

  • Fysisk og/eller psykisk vold.
  • Seksuel vold.
  • Økonomisk kontrol og vold.
  • Isolation.
  • Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold.
  • Dumping (det vil sige efterladt i udlandet oftest uden pas og penge).
  • Kvindelig kønslemlæstelse.
  • Æresdrab.
Kilde: Lolland Kommune, Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, handlingsplan, april 2024

Sådan kan ekstremisme vise sig:

Ekstremisme har mange former, og radikaliseringsprocessen er kompleks, men kan være præget af mistrivsel, psykisk sårbarhed, social marginalisering og på den anden side en ideologisk retfærdighedsfølelse og spændingssøgen.

  • Udviser voldsparathed, for eksempel ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
  • Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
  • Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
  • Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
  • Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
  • Udbreder voldslegitimerende budskaber, for eksempel via sociale medier.
  • Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger. Har en prædikende og moraliserende adfærd.
  • Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.
Kilde: Lolland Kommune, Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, handlingsplan, april 2024
  • RB PLUS Hotline til kamp mod radikalisering
    I Lolland Kommune har de forebyggende indsatser gjort, at eventuelle bekymringer om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme er blevet taget i opløbet, inden de endte som sager hos politi og øvrige myndigheder, oplyser tovholder i Infohus Lolland Henrik Andersen. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig