Lollandsk vin bliver revet ned af hylderne

STOKKEMARKE De seneste årtier er der dukket flere og flere danske vinavlere op. En af dem er 60-årige Henrik Ploug, som driver Østergaard Vinmageri ved Stokkemarke.

Han har egentlig en baggrund som typograf, men har nu valgt at hellige sig sin vingård på fuld tid.

På vingården producerer han hvidvin, rosévin, rødvin, æble- og pære-isvin, og senest er æblehedvinen Aurum, som har ligget på egetræsfad i fire år, kommet med i sortimentet.

Han har 1,9 hektar med vinstokke, der blandt andet tæller druesorterne Solaris, Phoenix, Johanitter, Rondo, og Cabernet Cantor. Derudover fremstiller Henrik Ploug på Østergaard vin for syv andre vingårde, deriblandt vingården på Lilleø.

- Det er stærkt medvirkende til, at jeg kan leve af det, siger Henrik Ploug.

Det er ellers ikke fordi, at han har problemer med at sælge sin egen vin. Tværtimod. Udfordringen er snarere at følge med efterspørgslen.

- Vinene bliver solgt hurtigere, end jeg kan nå at producere nye. Rosévinen blev solgt på fire uger i sommer, fortæller Henrik Ploug, der dog har gemt lidt, som besøgende på vingården kan smage.

Det går jo ikke at have en vingård, og så er der ingen vin at smage, når der kommer et selskab forbi, som han siger.

Det tager lang tid at udvikle en vinmark. Man kan ikke bare plante vinstokkene og så høste frugterne samme sæson.

- 1,2 hektar af vinmarken er kun på tredje sæson. Men det er først efter seks-syv år, at man begynder at kunne se, hvad marken giver, og først efter 12-13 år kan man for alvor se kvaliteten af druerne. Så man skal have det lange sigte på, når man arbejder med vin. Man kan ikke bare vækste forretningen lige med det samme, forklarer Henrik Ploug, som derfor må sige nej til nye kunder i øjeblikket.

Vinene sælges foruden i gårdbutikken hos lokale vinhandlere, ligesom den sælges til restauranter både på Lolland-Falster og i København.

Når først druerne er høstet, skal saften presses ud, og gæringsprocessen starter. Vinen gærer i ståltanke, hvor den omstikkes flere gange, hvilket betyder, at vinene bliver hældt fra en tank til en anden. På den måde iltes vinen, og bundfald kan fjernes.

Derudover skal vinene filtreres, tilsættes sulfitter for at øge holdbarheden, og nogle vine lagres på egefade. Processen tager flere år, før vinen er klar.

Henrik Ploug vil gerne udvide vinmarken yderligere op til mellem fire og seks hektar, hvis der ellers bliver jord tilgængelig i nærheden.

- Det er lidt en dræber, hvis jorden ikke ligger i nærheden, for du skal helst ud og passe vinmarken hver dag, da det er en sart afgrøde, siger Henrik Ploug.

Han passer selv markerne, mens hans hustru Mona Hansen, der til daglig arbejder som regnskabsholder, står for regnskaberne.

Og selve arbejdet ude i marken er altafgørende for at lave en god vin, understreger Henrik Ploug.

- Der er mange, som har stort fokus på fremstilling og gæring, men kvalitet dyrker man sig til. Kommer du ind med førsteklasses-druer, så skal der meget til, før det går helt galt, siger Henrik Ploug.

Årets høst har givet et udbytte på niveau med sidste år, og kvaliteten af druerne ser ifølge vinavleren udmærket ud. Familie, venner og kunder hjælper til, når druerne skal høstes, og i år høstes der samlet seks-syv tons druer.

- I juli lå vi under niveau med solskinstimer, men det blev indhentet i august. Det kritiske tidspunkt er de to første uger i maj, når vinstokkene får de første skud. Hvis der er frost, kan det ødelægge skuddene, fortæller Henrik Ploug.

Han mener ikke, at klimaforandringer og varmere temperaturer herhjemme er årsagen til, at der er kommet flere vinavlere til gennem de sidste årtier.

- Det er først og fremmest, fordi der er udviklet nye kuldetolerante druesorter som Solaris, Phoenix og Johanitter. Middelhavssorterne bliver ikke modne herhjemme, siger Henrik Ploug.

Han tror snarere, at klimaforandringerne kan være til ulempe for vinavlerne.

- Som prognoserne er nu, ser det ud til, at vi i vores del af verden får mere regn i efteråret. Det er ikke godt for vinavlere. Der må gerne komme lidt regn i tilvækstperioden, men når druerne skal modne i løbet af sommeren og efteråret, må det gerne være tørt, forklarer han.

Generelt set er klimaet på Lolland dog ideelt til vindyrkning set med danske briller.

- Vi har fremragende jord, og vi ligger helt i top med solskinstimer. Kystområderne på Vestlolland har den højeste middeltemperatur i Danmark, og det påvirker også længere inde i landskabet. Så klimaet er godt til vin. Vi har bedre modenhed og høster også lidt tidligere end på for eksempel Midtsjælland, siger Henrik Ploug.

I øjeblikket er Henrik Ploug ved at få opført en ny bygning i et projekt, der har modtaget 550.000 kroner i støtte fra LAG-midlerne. Bygningen består af en lagerhal, som giver cirka 700 nye kvadratmeter til fremstilling af vin, lagring og opbevaring.

- Den nye bygning vil også rumme et besøgsrum, da vi har stor efterspørgsel på vingårdsbesøg fra blandt andet busselskaber. Oplevelsesturisme er blevet stort, og vi kan se, at folk kører rundt med brochuren fra fødevarenetværket Muld i forruden, når de kommer forbi, fortæller Henrik Ploug.

Gæster kan også besøge gårdbutikken, hvor der er et udvalg af de forskellige vine. Årligt producerer Østergaard Vinmageri mellem 2.000 og 3.000 flasker hvidvin, mellem 600 og 1.200 flasker rosévin og 500-600 flasker rødvin.

Planen er, at den nye bygning med lagerhal og besøgsrum står klar i juli 2021, og Henrik Ploug er lige nu i gang med at producere en ny mousserende vin, som skal være klar til indvielsen.