Annonce
Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig

Mette Lindegaard går ofte ture i Hannenovskoven med hundene Mocca og Trixi. Foto: Lars Hovgaard
Dronning Mary skal mandag på vandretur med medarbejdere fra Naturstyrelsen, borgmester Simon Hansen (S) og formanden for Dansk Vandrelaug Storstrøm.

Dronning Mary kan godt glæde sig til sit besøg på Falster mandag.

Sådan lyder det med begejstring i stemmen fra Mette Lindegaard søndag, da hun sammen med hundene Mocca og Trixi har travet en god tur rundt i Hannenov-skoven.

Her skal dronningen som bekendt indvie en ny vandrerute - og der er udsigt til en god oplevelse i den store skov midt på Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg antager, at det er den rute, jeg har gået i dag. Der er fint afmærket med nye farver på pælene og blandt andet etableret en ny bro. Det er en skøn tur, der går fra Egehus ned til Virketvolden, lyder det fra Mette Lindegaard, der ofte går i skoven med sine to hunde - Mocca, som fylder seks år søndag og er mor til Trixi.

Der fint og flot ved Egehus - og klar til royalt besøg. Foto: Lars Hovgaard

- Mocca har fødselsdag i dag, min datter Ida i Paris har fødselsdag i dag - og det samme har prinsesse Isabella. En skøn dag med meget at fejre. Og mandag kommer så dronningen på besøg her, lyder det med et stort søndags-smil fra den erfarne skovgæst med de to hunde.

Og anmeldelsen er klar:

- Dronningen kan godt glæde sig. Det er et både smukt og meget historisk sted, hun skal besøge. Et dejligt sted at vandre.

Det er et både smukt og meget historisk sted, hun skal besøge.

Mette Lindegaard

Det historiske kan særligt tilskrives Virketvolden, som skovrider Jane Skov Lind forleden berettede om i Folketidende.

- Man kommer forbi en række historiske steder, blandt andet Virketvolden, der er et af Danmarks største voldanlæg, og et anlæg, som på mange måder har levet en skjult tilværelse. Vi har markeret ruten med skilte rundt i skoven, så man kan se, hvad vej man skal gå. Vi har også lavet en folder, der beskriver ruten.

Et af Danmarks største voldanlæg, Virketvolden, kan opleves på den nye vandrerute. Foto: Lars Hovgaard

Dronning Mary ankommer klokken 10.30, og kort efter indvier hun den nye rute.

Det er planen, at dronningen skal gå hele ruten sammen med medarbejdere fra Naturstyrelsen, borgmester Simon Hansen (S) og formanden for Dansk Vandrelaug Storstrøm.

  • Mette Lindegaard går ofte ture i Hannenovskoven med hundene Mocca og Trixi. Foto: Lars Hovgaard
  • Der fint og flot ved Egehus - og klar til royalt besøg. Foto: Lars Hovgaard
  • Et af Danmarks største voldanlæg, Virketvolden, kan opleves på den nye vandrerute. Foto: Lars Hovgaard
Annonce
Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud