Annonce
Erhverv

Direktør jubler over resultat: - Vi er meget ydmyge og stolte

Allan Aaskov, direktør i Lollands Bank, glæder sig over bankens rekordregnskab og de mange tilmeldte til projektet "Vinderbutikker." Foto: Lollands Bank
Direktøren i Lollands Bank er mildt sagt tilfreds med regnskabet for 2023, men det er ikke kun regnskabet, der glæder Allan Aaskov.

-Vi er meget ydmyge og stolte over resultatet. Det er svært at være utilfreds med det bedste resultat i bankens historie.

Sådan siger Lollands Banks direktør, Allan Aaskov, efter det onsdag kom frem, at årsregnskabet for 2023 viser et overskud på 142,7 millioner kroner, hvilket er 70 millioner kroner bedre end året forinden.

Læs også: Guldregn over aktionærerne: Uddeler millioner efter rekord-år

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og banken har ifølge direktøren oplevet "en øget tilgang af kunder," og netop forankringen på Lolland-Falster og Sydsjælland er afgørende for bankdirektøren:

-Vi står rigtig stærkt på vores geografiske hjemmebane. Det har vi gjort historisk, og vi har som vores dedikerede mål at stå endnu stærkere og gøre det, vi er bedst til endnu bedre, nemlig at drive og udvikle vores lokalbank på vores geografiske hjemmebane. Det er afgørende, at det sker sammen med vores lokalområde, siger Allan Aaskov, der også fremhæver, at noget af det, der gør ham allermest tilfreds med årsregnskabet er stigningen i både ind- og udlån.

Og særligt de "gode takter" med udlån fremhæver han:

- I sidste ende er det jo det, vi som pengeinstitut skal leve af.

Vinderbutikkerne

At stå stærkt på hjemmebanen kræver, at hjemmebanen har det godt. Og for at hjælpe til, at butikslivet i vores byer ikke dør ud, har banken investeret en million kroner i projektet "Vinderbutikker."

Læs også: "Største enkeltinvestering nogensinde" skal hjælpe lokale butikker

Projektet starter rigtigt i næste uge i Nakskov, hvor banken afholder det første af i alt fire kickoff-møder. Allan Aaskov fortæller, at over hundrede har meldt sig til møderne, der udover havnebyen på Lolland også afholdes i Maribo, Nykøbing og Vordingborg.

- Vi har ikke fået en eneste negativ respons fra det lokale erhvervsliv, siger Allan Aaskov.

60 butikker på Lolland-Falster og Sydsjælland får i projektet professionel hjælp til at skabe et større overskud i forretningen. Lollands Bank støtter hver butik med 10.000 kroner, mens forretningen selv skal betale 15.000.

Men ifølge Allan Aaskov har det ikke været et problem for butikkerne, at skulle betale de 15.000.

- Der har været en god forståelse for at begge skal have hænderne på kogepladen for at sikre, at man yder den indsats, der skal til, siger Allan Aaskov.

  • Allan Aaskov, direktør i Lollands Bank, glæder sig over bankens rekordregnskab og de mange tilmeldte til projektet "Vinderbutikker." Foto: Lollands Bank
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud