Den femte og for mange ukendte børnesygdom lussingesyge er i fremmarch for tiden. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.
Lussingesyge skyldes infektion med det såkaldte parvovirus B19 og fører som oftest til et mildt sygdomsforløb.
Symptomerne er som en lettere influenza kombineret med rødme i kinderne og udslæt på arme og ben.
To tredjedele af alle voksne har allerede haft virussen tidligere og er derfor immune.
Det er ikke usædvanligt, at der er epidemier med lussingesyge i Danmark, fortæller overlæge i Sundhedsstyrelsen Gideon Ertner. Normalt vil der være en stigende smitte med sygdommen med nogle års mellemrum.
Men den seneste epidemi med lussingesyge var i 2017, og derfor kan færre end normalt være immune.
- Vi formoder, at der er færre, der har haft infektionen de senere år og derfor er beskyttede. Dermed kan der være lidt flere, der er modtagelige i år end tidligere år, siger han.
Gravide skal være særligt opmærksomme, fordi smitte kan sprede sig til fostret op til 20. uge af graviditeten. Det kan udvikle blodmangel hos barnet og i værste tilfælde føre til spontan abort.
- Hvis man mener, at man kan være blevet smittet i første halvdel af sin graviditet, skal man søge læge for at blive undersøgt nærmere, siger Gideon Ertner.
Med en blodprøve vil det kunne konstateres, om en gravid er blevet smittet for lang tid siden eller for nylig.
Er det sidste tilfældet, vil lægen tage stilling til, om den gravide skal undersøges nærmere.
Lussingesyge smitter stort set kun, indtil udslættet kan ses. Det betyder, at sygdommen er svær at forebygge.
Det er også derfor, at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er nogen grund til at holde børn med udslæt hjemme fra skole eller institution, hvis de ellers er raske.
/ritzau/