Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Det er "med stor ærgrelse", at tømrermester Per Andersen nu lukker ned for facaderådet i Sakskøbing og her eksempelvis arbejdet med Det gule pakhus, han her er flankeret af. Byggesagen fra Søndergade har fyldt meget af facaderådets arbejde i de senere år, men på trods af høringssvar med forskellige bud på dispensationer fra den gældende lokalplan, lykkedes det ikke for Per Andersen og Sakskøbing Facaderåd at få sine synspunkter igennem. Foto: Kim Møller Pedersen
En mangel på dialog, forståelse og anerkendelse af facaderådenes arbejde er omdrejningspunkterne bag den nedlukning af Sakskøbing Facaderåd, som tømrermester Per Andersen netop har foretaget ved at sende en skrivelse til forvaltningen.

SAKSKØBING: Facaderådet i Sakskøbing lukker. Det står fast, efter tømrermester Per Andersen i denne måned sendte en skrivelse afsted til forvaltningen, hvor det mangeårige medlem af Sakskøbing Facaderåd bekendtgør, at en nedlukning er den eneste mulighed tilbage oven på længere tids manglende dialog om, hvilke rammer et facaderåd skal arbejde i.

En af de gamle rotter

- Jeg er en af de gamle rotter i facaderådet og har virkelig interesseret mig for det. Det er efter mange års arbejde, hvor jeg nu siger til mig selv, at der er ikke mere at gøre, understreger Per Andersen.

I skrivelsen til forvaltningen gør Per Andersen opmærksom på, at det efter hans vurdering er tydeligt, at der fra politisk side og hos forvaltningens ikke er en interesse i at opretholde facaderådene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen møder siden 2020

- I Sakskøbing har der ikke været holdt et facaderådsmøde siden august 2020. Som formand og grundet kærlighed til den her by, jeg bor i, har jeg holdt fast i håbet om, at der ville ske ændringer i prioriteringen af facaderådenes arbejde. Vi må bare konstatere, I vil os ikke, og I forstår ikke, hvad det er for et arbejde, vi i virkeligheden kunne og har stået for, mener Per Andersen.

Tømrermesteren undrer sig over, hvad et facaderåd er til for, når det "først bliver hørt, når beslutningerne er taget af forvaltningen".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pakhuset blev dråben

- Det er jo ikke et problem at forvalte en lokalplan, hvis der ikke er noget, der er til diskussion. Problemerne er lige præcis der, hvor lokalplanen ikke har været tænkt ind. Eksempelvis har Det gule pakhus i Søndergade aldrig været tænkt ind som en beboelsesejendom i lokalplanen, men som et pakhus, forklarer Per Andersen med henvisning til den markante bevaringsværdige bygning i Sakskøbings centrum.

I forhold til netop Det gule pakhus har der i flere år været planer om at etablere ni nye lejligheder. I Folketidende har man af flere omgange kunnet læse om forskellige tilretninger af projektet som følge af lokalplanens bestemmelser om den bevaringsværdige bygning.

Og måden, byggesagen er blevet håndteret på, var den dråbe, der fik bægeret til at flyde over hos Per Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt facaderådsarbejde

- Vi har haft en fantastisk chance for at få bevaret en meget markant bygning i Søndergade med nyt liv. Jeg ved, hvor stor muligheder man har for at dispensere fra lokalplaner, hvis man vil, og hvis fornuften vil. Det var her, facaderådet kunne bakke op med en tegning og et forslag med en smuk facade, som hele byen og en bygherre kunne være glade for. Det var et stykke facaderådsarbejde, vi kunne være stolte af, mener Per Andersen.

Det var dengang, facaderådene var medspillere i alle projekter i bymidten.

Per Andersen, tømrermester

Han er med egne ord rigtig ked af det, han ser som en meget besværlig og meget langvarig håndtering af byggesagen om Det gule pakhus. Per Andersen var med, da den nuværende ejer af pakhuset i Søndergade forelagde alle sine planer for facaderådet for godt og vel tre år siden - mere præcist den 26. februar 2021.

- Det var dengang, facaderådene var medspillere i alle projekter i bymidten, husker Per Andersen.

Møde om facaderåd

Sakskøbing Facaderåd var tilbage i slutningen af 2022 - sammen med facaderåd i Nysted, Stubbekøbing, Marielyst og Nykøbing - med til at sende en opfordring om et møde med lokalpolitikerne for at få afklaret facaderådenes fremtidige arbejdsbetingelser.

Faderådene i Guldborgsund Kommune blev efterfølgende på et møde i januar 2023 vendt og drejet, efter der var opstået usikkerhed om fremtidens arbejdsbetingelser.

Nu er der lagt op til en politisk diskussion af facaderådene og deres arbejde. Kun i Nysted er der aktuelt fortsat et aktivt facaderåd tilbage som det eneste i Guldborgsund Kommune.

  • Det er "med stor ærgrelse", at tømrermester Per Andersen nu lukker ned for facaderådet i Sakskøbing og her eksempelvis arbejdet med Det gule pakhus, han her er flankeret af. Byggesagen fra Søndergade har fyldt meget af facaderådets arbejde i de senere år, men på trods af høringssvar med forskellige bud på dispensationer fra den gældende lokalplan, lykkedes det ikke for Per Andersen og Sakskøbing Facaderåd at få sine synspunkter igennem. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig