Anklager gør nyt forsøg på at få Niels Holck til Indien

En decembernat i 1995 daler knap fem ton våben ned over den indiske delstat Vestbengalen.

De er tiltænkt en oprørsgruppe på landjorden og er blevet kastet fra et propelfly, hvor danske Niels Holck er om bord.

På hjemturen tvinges flyet ned af indiske kampfly, men i modsætning til de andre på flyet, lykkes det Niels Holck at undslippe.

I 1996 rejser han hjem til Danmark via Nepal, og siden har sagen budt på årtiers juridisk tovtrækkeri.

Onsdag morgen tager Retten i Hillerød hul på endnu et kapitel i sagen, når den skal behandle, hvorvidt den nu 63-årige Niels Holck kan udleveres til Indien.

Det sker, efter at Rigsadvokaten har indstillet, at Niels Holck kan udleveres.

Specialanklager Anders Dyrvig Rechendorff fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) vil ikke før sagen gå nærmere ind i, hvorfor anklagemyndigheden mener, at Holck kan udleveres.

- Men jeg kan sige, at vi mener, at de garantier, som de indiske myndigheder nu har stillet, opfylder kravene til udlevering i henhold til udleveringsloven, siger Anders Rechendorff.

Retten i Hillerød har afsat 11 dage til at få oprullet det årtier lange forløb.

Indien begærede første gang Niels Holck udleveret i 2002.

I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.

I 2016 sendte Indien en ny udleveringsanmodning. Rigsadvokaten undersøgte sagen og kom i juni 2023 frem til, at han godt kunne udvises. Derfor er sagen nu for retten igen.

I retsopgøret har Niels Holck advokat Jonas Christoffersen ved sin side. Han vil i retten pointere en lang række grunde til, at Niels Holck ifølge ham ikke kan udleveres.

Men kernen er ifølge ham, at man ikke kan have den ordning for udleveringen, som myndighederne lægger op til.

I ordningen skal Niels Holck ifølge advokaten frihedsberøves i et hus og ikke i et fængsel i Indien. Desuden skal han bevogtes af sikkerhedsstyrker, fortæller Jonas Christoffersen.

- Den ordning mener vi simpelthen ikke, at der er belæg for i indiske regler.

- Det giver simpelthen ikke nogen mening at sætte ham i indiske sikkerhedsstyrkers varetægt. Det kan ikke blive værre end sikkerhedsstyrkerne, siger Jonas Christoffersen.

Sagens sidste retsmøde er efter planen den 18. juni.

Men sagen slutter næppe her, da begge parter har mulighed for at gå videre til landsretten.

/ritzau/