Annonce
112

Anklager gør nyt forsøg på at få Niels Holck til Indien

Niels Holck skal endnu en gang i retten, hvor det skal afgøres, om han kan udleveres til Indien. Østre Landsret afviste i 2011, at han kunne udleveres, men i 2016 sendte Indien en ny anmodning, og nu skal spørgsmålet igen for retten. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Niels Holck, der nedkastede våben i 1995, risikerer at blive udvist til Indien. Nyt retsopgør begynder onsdag.

En decembernat i 1995 daler knap fem ton våben ned over den indiske delstat Vestbengalen.

De er tiltænkt en oprørsgruppe på landjorden og er blevet kastet fra et propelfly, hvor danske Niels Holck er om bord.

På hjemturen tvinges flyet ned af indiske kampfly, men i modsætning til de andre på flyet, lykkes det Niels Holck at undslippe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 1996 rejser han hjem til Danmark via Nepal, og siden har sagen budt på årtiers juridisk tovtrækkeri.

Onsdag morgen tager Retten i Hillerød hul på endnu et kapitel i sagen, når den skal behandle, hvorvidt den nu 63-årige Niels Holck kan udleveres til Indien.

Det sker, efter at Rigsadvokaten har indstillet, at Niels Holck kan udleveres.

Specialanklager Anders Dyrvig Rechendorff fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) vil ikke før sagen gå nærmere ind i, hvorfor anklagemyndigheden mener, at Holck kan udleveres.

- Men jeg kan sige, at vi mener, at de garantier, som de indiske myndigheder nu har stillet, opfylder kravene til udlevering i henhold til udleveringsloven, siger Anders Rechendorff.

Retten i Hillerød har afsat 11 dage til at få oprullet det årtier lange forløb.

Indien begærede første gang Niels Holck udleveret i 2002.

I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.

I 2016 sendte Indien en ny udleveringsanmodning. Rigsadvokaten undersøgte sagen og kom i juni 2023 frem til, at han godt kunne udvises. Derfor er sagen nu for retten igen.

I retsopgøret har Niels Holck advokat Jonas Christoffersen ved sin side. Han vil i retten pointere en lang række grunde til, at Niels Holck ifølge ham ikke kan udleveres.

Men kernen er ifølge ham, at man ikke kan have den ordning for udleveringen, som myndighederne lægger op til.

I ordningen skal Niels Holck ifølge advokaten frihedsberøves i et hus og ikke i et fængsel i Indien. Desuden skal han bevogtes af sikkerhedsstyrker, fortæller Jonas Christoffersen.

- Den ordning mener vi simpelthen ikke, at der er belæg for i indiske regler.

- Det giver simpelthen ikke nogen mening at sætte ham i indiske sikkerhedsstyrkers varetægt. Det kan ikke blive værre end sikkerhedsstyrkerne, siger Jonas Christoffersen.

Sagens sidste retsmøde er efter planen den 18. juni.

Men sagen slutter næppe her, da begge parter har mulighed for at gå videre til landsretten.

/ritzau/

  • Niels Holck
    Niels Holck skal endnu en gang i retten, hvor det skal afgøres, om han kan udleveres til Indien. Østre Landsret afviste i 2011, at han kunne udleveres, men i 2016 sendte Indien en ny anmodning, og nu skal spørgsmålet igen for retten. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig